Om kaffefarmen Los Campos
Kaffefarmen Los Campos ejes og drives af familien Ramirez-Navarro, som viderefører den arv og passion for landbrug, som Alexis Ramirez grundlagde. I 2015 etablerede familien deres eget mikro farm, Los Campos, hvilket gav dem fuld kontrol over forarbejdningen af kaffen og sikrede høj kvalitet og sporbarhed.
Farmen dyrker primært sorterne Caturra og Catuai, men arbejder også med nyere F1-hybrider som Esperanza, Milenio og Centroamericano. Derudover dyrkes Gesha-kaffe i 2.000 meters højde under ideelle forhold i et skovområde. På Los Campos eksperimenteres der med forskellige forarbejdningsmetoder, fra klassisk vasket kaffe til innovative aerobe og anaerobe fermenteringer, som denne kaffe, som er en Black Honey process.
Don Carlos på kaffefarmen
Information om Black Honey processen
Black Honey er en forarbejdningsmetode, hvor kaffebærrenes frugtkød fjernes, men en stor del af det søde frugtslim (mucilage) bevares på bønnerne under tørringen.
Denne metode kræver omhyggelig kontrol og længere tørretid, hvilket ofte resulterer i en kaffe med fyldig krop, intens sødme og komplekse smagsnoter af modne frugter, karamel og honning. Trods navnet indeholder kaffen ikke honning – betegnelsen refererer til det klæbrige lag, der omgiver bønnen.
Black Honey process kaffebønner
Smukke kaffebær
David - en af kaffeplukkerne på farmen
Kaffetræer
Tørring i drivhus
Grounds - Re-thinking coffee
Vi har sourcet kaffen i samarbejde med Grounds, som er en specialiseret grøn kaffeimportør, der bygger bro mellem kaffeproducenter i Costa Rica og Colombia og kafferisterier i Europa. Med fokus på direkte relationer, gennemsigtighed og sporbarhed arbejder de tæt sammen med producenterne for at skabe mere retfærdige og bæredygtige handelsmodeller.
Ved at reducere antallet af mellemled sikrer Grounds, at en større del af værdien bliver hos kaffebønderne, samtidig med at risterier får adgang til unikke og fuldt sporbare kaffer. For Grounds handler god kaffe ikke kun om kvalitet i koppen – men om de mennesker og relationer, der gør den mulig.
Grounds beskriver selv deres filosofi som: “The secret to better coffee isn’t roasting, it’s relationships”, og deres arbejde er bygget på tæt samarbejde med producenter samt høj grad af transparens gennem hele værdikæden.
Don Carlos fra kaffefarmen and Annelise fra Grounds
| Land | Guatemala |



