Nyhed
LIMITED EDITION ØKO HONDURAS - DARIELA & ROY

LIMITED EDITION ØKO HONDURAS - DARIELA & ROY

Pris fra 119,00 DKK

(inkl. moms)

En lækker specialkaffe fra Dariela og Roys to kaffefarme i Honduras. Kaffen har smagsnoter af mandarin og røde bær.

 

Land: Honduras

Region: Copan

Farm: El Mandarino (Dariela) & Guayabina (Roy)

Dyrkningshøjde: 1.250 moh

Forarbejdning: Natural

Høst: 2025/26

Certificering: Økologisk, Rainforest Alliance

Ristningsgrad: Lys-mellemristet

 

Vi omni-rister alle vores kaffer, så du kan brygge dem præcis, som du ønsker. Det vil sige, at vores kaffebønner kan bruges både til sort kaffe og espresso.

 

Du vælger blot, om du vil have hele bønner, eller vi skal formale kaffen til filterkaffe, stempelkande eller aeropress.


Vælg vægt:
Vælg formalingsgrad:
Vælg variant
stk.

 

Om Dariela og Roys farme

Roy og Dariela begyndte med at dyrke 1,7 hektar jord, men det var ikke var nok til at forsørge familien, så de havde begge fuldtidsjob ved siden af arbejdet på deres farme.

De dyrkede kaffe og forberedte små partier om aftenen og i weekenderne. Deres forældre og søskende hjalp også til i marken og hjalp desuden med at sælge kaffen efterfølgende.

I 2016 begyndte Roy og Dariela at fremstille specialkaffe i små partier. Siden har de øget både mængden, kvaliteten og variationen i deres kaffe. Først fokuserede de især på vaskede kaffer, men begyndte senere også at lave naturligt forarbejdede partier.

I dag fremstiller de også enkelte anaerobe partier, som kræver mere arbejde og indebærer større risiko. I 2022 deltog Roy i en workshop om gær og fermentering, som gav ham vigtig teknisk viden. Den nye viden har hjulpet parret med at forbedre kvaliteten af deres kaffe.

Efter deres andet barns fødsel forlod Dariela sit fuldtidsjob for at bruge mere tid på kaffeforarbejdningen. Indtægterne fra deres mikrolot-kaffe gjorde det muligt at købe yderligere 0,35 hektar jord. Her plantede de den sjældne honduranske kaffesort Catucaí Amarelo 2L.

Deres mål er, at 70 procent af høsten på sigt skal sælges som mikrolot-kaffe med en SCA-score på mindst 86. De første små partier blev solgt til en amerikansk kafferister i 2017, og senere fik de kunder i flere lande. 

Privat er parret også meget engageret. Roy engagerer sig frivilligt i renoveringen af byens fodboldbane, mens Dariela arbejder for at synliggøre honduranske kvinder og deres kaffe.

De håber, at en af deres kaffer en dag vil vinde den honduranske Cup of Excellence.

Sådan er kaffen forarbejdet og natural tørret

Kaffen plukkes, så kun de modne kaffebær udvælges. Derefter transporteres de til vådmøllen og hældes i kar, hvor de vaskes med rent vand. Urenheder og kaffebær, der flyder ovenpå, fjernes. Kaffebærrene hældes derefter i helt rene tønder. En ventil monteres, og den anaerobe fermentering sættes i gang. Processen varer 60 timer.

Efter fermenteringen skilles kaffebærrene fra den væske, der er dannet, og kaffen lægges på afrikanske tørreborde. Kaffen vendes hver anden time for at sikre en jævn tørring og undgå, at den tørrer for hurtigt. Derfor skal man også undgå at lægge kaffen i alt for tynde lag.

Fugtigheden i bønnerne kontrolleres under hele tørreprocessen. Efter 16–22 dage bør kaffen være tørret til en fugtighed på 10,5–11,5 %.

Til sidst samles de tørrede kaffebønner og opbevares i nye sække med inderposer. Den transporteres derefter til Cafesmo, hvor den opbevares og gennemgår en fysisk og sensorisk vurdering.

Kaffeplanterne dyrkes i skyggen af fyrretræer og andre planter fra området. På den måde skabes et agroforestry-system, hvor kaffeplanterne indgår i et skovlignende landbrugssystem. Gødningen, som de bruger er også organisk gødning, som bl.a. kan være frugtkød fra deres egne kaffebær, og derudover planter de også flere og flere skyggetræer.

 

Denne limited edition kaffe er økologisk. Og hvad betyder det så?

EU's grønne økologimærke er dokumentation for, at varen er produceret i overensstemmelse med EU's økologiregler. Siden 1. juli 2010 har det været obligatorisk at anvende EU's økologilogo på mærkningen af økologiske fødevarer, der pakkes eller mærkes inden for EU. Derfor er danske varer mærket med både det grønne og det røde økologimærke. 

 

De danske myndigheder skal desuden godkende import af økologiske varer, der kommer fra lande udenfor EU. For eksempel kaffe fra Sydamerika eller te fra Indien. Også her bliver produktionen kontrolleret af et kontrolorgan, som EU har godkendt. Med andre ord: Når der står "økologisk" på en pose med kaffe og te i en dansk butik har en EU-godkendt kontrollør med jævne mellemrum besøgt kaffe- eller teplantagen.

 

I både Danmark og de lande, vi importerer økologiske varer fra, er der en lang række skrappe krav til virksomheder, som forarbejder, pakker, mærker eller importerer økologiske produkter. Virksomhederne skal blandt andet dokumentere, at de:

  • Altid holder økologiske og ikke-økologiske produkter skarpt adskilt i produktionen, på lageret og under transport.
  • Ikke sælger flere økologi-mærkede varer, end der kan laves af de økologiske råvarer, de har til rådighed.
  • Kun bruger økologiske råvarer med kontrolpapirerne i orden.
  • Fører nøje regnskab med de økologiske råvarer og færdigvarer, der kommer ind og ud af virksomheden.
  • Jævnligt tjekker, at de faktiske forhold på lagrene for økologiske råvarer og færdigvarer stemmer overens med økologi-regnskabet. 

 

Hvis en virksomhed ikke kan dokumentere, at disse forhold er i orden, kan den miste retten til at handle med økologiske varer. 

 

Kaffen er også Rainforest Alliance certificeret. Og hvad betyder det så?

Rainforest Alliance-mærket er et internationalt, privat miljømærke. Mærket fortæller, at der, når varen bliver produceret, bliver taget hensyn til miljø og bæredygtighed. Bæredygtighed handler om at skabe de bedst mulige forhold for mennesker og miljø.

 

Organisationen bag Rainforest Alliance-mærket er en amerikansk miljøorganisation. De arbejder for:

  • At bevare dyreliv og miljø i verdens regnskove.
  • At sikre biologiske systemer og bæredygtig udvikling.
  • At fremme forholdene for arbejdere og deres lokalsamfund.
  • At minimere børnearbejde (børn under 15 år må ikke arbejde med at fremstille varerne). 

 

Organisationen arbejder efter ISEAL-standarderne. Det er internationale, anerkendte bæredygtighedsstandarder. Standarderne bliver sendt i offentlig høring og opdateres jævnligt. Standarderne findes inden for skovbrug, landbrug, fiskeri, industri og tekstiler.

 

Læs mere på Rainforest egen hjemmeside her: rainforest-alliance.org

 

Land Honduras