Abonnementsbetingelser (kaffeabonnement)
Generelt
På nordiccoffeehouse.dk kan du bestille 250 gram eller 1.000 gram kaffe på abonnement. For at afgive en bestilling på abonnement på nordiccoffeehouse.dk, skal du være fyldt 18 år og være bosiddende i Danmark. Er du under 18 år skal du have samtykke fra dine forældre.
Når du har tegnet et kaffeabonnement og er logget ind på vores webshop med din bruger, kan du selv administrere dit abonnement. Hvis du ikke har oprettet bruger i forbindelse med købet af abonnementet, så opret en bruger på det følgende link og kontakt os.
https://nordiccoffeehouse.dk/opret-bruger/
Alle priserne på varerne er inklusiv moms og eksklusiv levering. Der tages forbehold for leveringssvigt, afgiftsændringer, udsolgte varer, force majeure og trykfejl. Det er muligt at se tidligere og nuværende abonnementer via login på hjemmesiden under "Min Konto" > "Mine Ordrer" > "Mine Abonnementer". Alle aftaler indgås på dansk.
Med jævne mellemrum har vi udskiftninger i vores kaffer - eller kaffer, der bliver udsolgt lige inden den nye høst. I det tilfælde introducerer vi ofte en kaffe, som er tilsvarerende, som erstatning. Skulle en kaffe du abonnerer på udgå af vores sortiment, vil du i stedet modtage en anden tilsvarende kaffe og blive kontaktet med henblik på at ændre eller opsige dit abonnement.
Det er kun via hjemmesiden, at du kan bestille kaffe på abonnement. Dit køb betales online på nordiccoffeehouse.dk med betalingskort. Leveringstiden er 1-3 hverdage. Levering sker via GLS.
Ordrebekræftigelse
Når du bestiller et kaffeabonnement vil du modtage en ordrebekræftelse via email. Denne skal du kontrollere er i overensstemmelse med din bestilling. Oplever du fejl eller mangler ved din ordre, bedes du kontakte info@nordiccoffeehouse.dk eller ring til os på +45 7060 5717.
Først, når kaffen er afsendt fra risteriet vil vi hæve pengene på din konto. Du vil som kvittering få tilsendt en mail, der indeholder transaktionsnummer, varer og beløb.
Fortrydelsesret ved abonnement
Der er ingen fortrydelsesret på levering af fødevarer. Ønsker du at at fortryde et købt abonnement, skal du gøre det inden første levering ved at logge på din konto og stoppe dit abonnement.
Afbestilling
Ønsker du at afbestille eller flytte en levering skal det ske senest kl. 21.00 dagen før leveringen. Det gør du ved at logge på din konto og springe næste levering over eller ændre næste leveringsdato.
Bindingsperiode og opsigelse
Der er ingen bindingsperiode på vores kaffeabonnement, og du kan opsige det, når du ønsker ved at logge på din konto og opsige dit abonnement ("stop abonnement").
Min konto
Du kan altid tilgå og styre dine abonnementer via siden ”mine abonnementer”. Her kan du opsige, udskyde levering, ændre interval, sætte på pause og opsige.
Sådan handler du hos os For at foretage et køb af abonnement på nordiccoffeehouse.dk skal du igennem 5 trin.
1. Find den kaffe, du ønsker at abonnere på under "abonnementer" > under det enkelte produkt > klik på ”Abonner”
https://nordiccoffeehouse.dk/shop/48-abonnement/
2. Gå til kurven og vælg leveringsinterval på hver abonnementskaffe på varelinjen > tryk på "Til bestilling" > Indtast dine personlige oplysninger
3. Læs og godkend vores salgs- og leveringsbetingelser samt abonnementsbetingelser
4. Tjek at alle oplysninger er korrekte på opsamlingssiden og godkend købet
5. Gennemfør betalingen Betaling Når du bestiller kaffe via abonnement på nordiccoffeehouse.dk, betaler du online via betalingskort. Du kan betale online med følgende kreditkort: Dankort, VISA/Dankort, VISA electron, eDankort, MasterCard, Visa, JCB, American Express, Diners. Kortholder vil blive trukket for den første levering ved placering af ordren. Herefter sker det ved hver levering efterfølgende.
Betales med betalingskort er du altid sikret mod misbrug. Du har som udgangspunkt ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1.200 kr. når dit dankort misbruges ved brug af pin-koden. Data som du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort er krypterede (SSL). Hverken Nordic Coffee House ApS eller andre har mulighed for at læse dataene. Beløbet for varerne trækkes først, når varerne er afsendt fra risteriet eller afhentet. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end den gældende dagspris for dit abonnement. Dagsprisen fremgår af produktet på siden "abonnementer"
Ændring af dine betalingsoplysninger
Vores abonnementssystem tilbyder ikke, at du kan opdatere dine betalingskort-oplysninger. Derfor anbefales det at stoppe sit abonnement og starte et nyt. I forbindelse hermed indtastes de korrekte kortoplysninger til fremtidige leverancer.
Ændring af dit kaffeabonnement
Du kan altid gå ind via nordiccoffeehouse.dk, logge ind og under “Mine abonnementer” (Find det under Mine Ordrer) hvor du kan finde dine oplysninger og kan ændre dine abonnementer, så som:
> Se hvornår din kaffe sendes (de næste 10 datoer)
> Springe datoer over
> Sætte dit kaffeabonnement i bero (max 8 gange)
> Stoppe dit kaffeabonnement
Ændringer af betingelserne for vores kaffeabonnement
Ændringer af denne aftale som vil være til kundens fordel, herunder pris- og gebyrnedsættelse, kan af Nordic Coffee House foretages uden forudgående varsel herom. Ændringer af denne aftale til ugunst for kunden, herunder pris- og gebyrstigninger, meddeles med et varsel på minimum 14 dage som meldes ud til den tilmeldte e-mail adresse.
Dine personlige oplysninger
For at det er muligt at få et abonnement på kaffe, er det nødvendigt at du lader dig registrere med følgende personlige oplysninger.
> navn
> adresse
> telefonnummer
> e-mailadresse
> betalingskort
nordiccoffeehouse.dk benytter sig af tredjepartssystemer: Bontii til at håndtere abonnementer og onPay til at håndtere betalinger (betalingsgateway). Bontii gemmer følgende oplysninger:
> navn
> adresse
> telefonnummer
> e-mailadresse
> betalingskort (gemmes kun i onPay, som er vores betalingsgateway)
Dine personoplysninger bruges kun til det formål, at kunne levere varen til dig samt at håndtere dit abonnement. Oplysninger der er afgivet til Nordic Coffee House hverken videregives eller sælges, og vi registrerer ingen følsomme personoplysninger.
Leveringspriser
Priserne på varerne er inklusiv moms. Pris for levering oplyses særskilt, hvis ordrebeløbet er under gratis fragt grænsen.
Levering
Alle kaffeabonnementer sendes afsted, så hurtigt vi kan ekspedere dem i alle hverdage fra risteriet i Kolding. Vi har 1-3 dages levering. Vi tilbyder følgende leveringsform: GLS privat - enten til pakkeshop eller med omdeling - eller GLS erhverv.
Vi sender standard med GLS, og de afhenter hos os på hverdage 13.00. Bestiller du dit kaffeabonnement inden 12.45 kan du forvente at kaffen afsendes samme dag - og GLS kan have 1-3 dages levering alt efter adresse.
Ansvaret for forsendelsen overdrages til GLS i forbindelse med afhentningen fra risteriet. Har du ikke modtaget din pakke som forventet bør du kontakte GLS og oplyse pakkenummeret, der står på din ordremail fra pakkeriet.
Du kan kontakte os på risteriet via info@nordiccoffeehouse.dk eller +45 7060 5717 mandage-torsdage mellem 9-16 og fredage fra 9-13.
Vi leverer til Danmark, ikke Grønland og Færøerne.
Kaffeabonnement som gave
Du sagtens købe kaffeabonnement som gave - du skal blot sikre dig, at leveringsadressen er korrekt, hvis det er en anden end faktureringsadressen.
BEMÆRK også at den første ordre afsendes umiddelbart efter bestilling (hvis bestilt henover weekend (efter fredage kl 12.45, så mandage). Derefter kan du selv bestemme leveringsdatoerne. Så det er vigtigt, at du skriver til os på info@nordiccoffeehouse.dk, hvis vi skal afvente med at afsende den første forsendelse til en specifik dato. Du skal også selv stoppe abonnement via vores selvbetjening, når du ønsker - dette kan ikke sættes op i systemet.
Misvedligehold
Misvedligeholder du din abonnementsaftale eller abonnementsbetingelserne er Nordic Coffee House berettiget til at opsige dit abonnement uden varsel.
Sletning af konto og data
Du kan slette dine data hos os ved at slette din konto. Ving af i feltet "Slet al abonnementsdata med det samme ved tryk på godkend" for at slette dine abonnementsdata i vores tredjepartssystem (Bontii).
Generelle oplysninger
Nordic Coffee House ApS
CVR-nr. 39807122
Adresse Nr. Bjertvej 67, 6000 Kolding-DK
Mailadresse Info@nordiccoffeehouse.dk
Telefonnummer +45 70605717
Dataansvarlig: Michael Mølbæk